Roslev Mølle, Sallingsundvej 3, Roslev, Sallingsund

Opført 1877
Roslev Mølle I begyndelsen af 1900-tallet havde hvert sogn i landet sin vindmølle. Én efter én forsvandt de, og Roslev Mølle er nu den eneste gamle vindmølle, som er tilbage i Salling. Roslev Mølle er en såkaldt ”Hollandsk” vindmølle. Denne mølletype er udviklet i Flandern i midten af det 16. århundrede til afløsning af den middelalderlige stubmølle. Man fandt nemlig på at lade underdelen stå fast, mens en overdel, der bar vingerne, blev anbragt på en drejekrans. Ved hjælp af ”halen” i den modsatte side af vingerne kunne overdelen med vingerne drejes, ”krøjes” op mod vinden.   Roslev Mølle blev bygget i 1882 til afløsning for en mølle, som nedbrændte i 1880, og som lå et kort stykke derfra på den anden side af amtsvejen på en grund, der i gamle dokumenter kaldes ”Stjernholm mølletofte”. Den nye mølle blev opført som en stilren, spåntækket hollandsk mølle i gedigen håndværksmæssig udførelse og med de rette proportioner. Det var et hårdt arbejde at være møller – og heller ikke helt ufarligt på grund af de mange udækkede tandhjul og roterende aksler. Der var også sus og rusk samt øredøvende spektakel, og når det blæste stærkt kunne den kluderiggede mølle løbe så hurtigt at kværnen sprang. Til gengæld var der gode penge i de gamle møllerier. Betalingen for at få malet en skæppe korn (1/8 tønde) var præcis 1/18 skæppe korn, som mølleren selv tog med en autoriseret toldkop – en halvkugleformet kasserolle med drejet træhåndtag. Indtil for få år siden fandtes en sådan toldkop af kobber med Christian V’s stempel i Roslev mølle. Enhver mølle var imidlertid også et vigtigt mødested for bønderne. Her blev de sidste nyheder og studepriser udvekslet, og her blev en god sladderhistorie fortalt over et krus surt øl og et glas brændevin eller en kop varm kaffe. Udskænkning skulle der være ved enhver mølle i gamle dage, og det var ikke usædvanligt, at en beskænket bonde overlod de klogere heste ansvaret for at fine hjem efter et møllebesøg. Roslev Mølle er blevet drevet helt op til 1951. På det tidspunkt var der ikke mere for møllen at bestille – elektriciteten havde udkonkurreret vindkraften – men da var også både mølle og mølleren kørt træt. Årene var dog ikke gået sporløst hen over møllen, og uden en gennemgribende restaurering syntes den gamle vindmølle dømt til døden. Men så trådte møllens venner til for at bevare denne for slægt og efterslægt. En kreds af byens borgere tog initiativ til stiftelsen af ”Foreningen til Roslev Mølles Bevarelse”, og efter en gennemgribende istandsættelse står møllen igen som et værdigt vartegn for Roslev.